

Ann Højbert er uddannet klinisk tandtekniker og har 35 års erfaring. Heraf 25 år som selvstændig med specialklinik for tandproteser i Grindsted. Først på Krogagervej og siden efteråret 2017 i nye og større omgivelser på Vestergade 14.
Vi har tilknyttet eget laboratorium til fremstilling af nye tandproteser samt reparationer.
På klinikken udføres alle former for behandlinger i relation til tandproteser. Uanset om du skal have protese for første gang, fornyet eller repareret din eksisterende protese, have implantat eller blot en rensning, er du velkommen. Ingen opgave er for stor eller lille.
Ann Højbert er medlem af LKT – Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere – samt registreret hos Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. Det forpligter – og er din garanti for en kvalificeret og professionel behandling af en faglig veluddannet samt løbende efter- og videreuddannet klinisk tandtekniker.
Tillid, service og kvalitet er nøgleord, der har kendetegnet klinikken siden etableringen for 25 år siden. Og sådan vil det fortsat være i fremtiden!
Kort sagt: Hos Klinisk Tandtekniker Ann Højbert er du i gode hænder og trygge omgivelser.